Cykling: Langeland rundt
Langeland rundt er en naturskøn cykelrute på 154 km og ca. 1.000 højdemeter. Trods øens smalle form, får du en rundtur med kun få steder, hvor du skal ud og hjem på samme strækning. Langeland rundt følger store dele af cykelrute 80, 81, 82 og 83, hvor du primært kører på små, snoede asfaltveje. Få steder er ruten tvunget ud på landevejen eller grusvej.
Turen er kendetegnet ved rigtig meget havudsigt og du kommer gennem både skov, landbrugsland og landsbyer med mulighed for indkøb. Det vil være muligt at se vilde heste, Langelandsfortet, gamle slotte og herregårde og hyggelige havnebyer. Turen kan også deles og tages i en kortere form, hvor man enten kan cykle Nord- eller Sydlangeland. Belægningen er 95 % asfalt.
Køb guidebogen: 17 Cykelture omkring Det Sydfynske Øhav og se flere ture (fås hos turistbureauerne i Det Sydfynske Øhav og hos BikeØhav: http://www.bike-ohav.dk/BUY.html
Billeder fra ruten
