Cykelrute
Marsvineruten
Små veje og cykelstier fører langs kystlinjen, så du har udsigt over Lillebælt, hvor den største koncentration af den lille hval marsvinet findes. Så hold et vågent øje med vandet, mens du cykler. Måske ser du en rygfinne, når den søger op mod havoverfladen. Turen går desuden forbi Hindsgavl Halvøen, Strib, og det dramatiske landskab ved Røjle Klint.
Start ved KulturØen ved Middelfarts Havnefront. Sørg for at indtage en solid morgenmad eller hav en madpakke med til frokost undervejs. Sæt kursen mod den nye Lillebæltsbro, som du kører under på din vej mod Strib. Du kan her besøge et Automobilmuseum fyldt med velholdte veteranbiler. Åbent hver torsdag.
Turen går forbi Strib-spidsen, hvor Fyrtårnet troner, og som også udgør et godt fiskespot, hvis man vil have havørreder på krogen.
Herfra er næste stop det dramatiske landskab ved Røjle Klint. Klinten er 37 m høj og fredet, fordi den er geologisk unik. Fossilsamle re kan være særligt heldige at gøre spændende fund i moræneleret i området.
Hvis du har frokosten med i cykelkurven, kan du indtage den ved bord og bænke-sættene, der hører til området. Sæt kursen mod Vejlby Fed og søg mod strandkanten. Her finder du byens strand, som er yderst børnevenlig med legeplads og kiosk i nærheden. Du kan også vente med havdyppet til næste stop ved Skrillinge/Svenstrup-strand.
Sidste del af turen går forbi Golfbanen, Middelfart Marina og rundt på Hindsgavl-halvøen, hvor du finder Dyreparken og CLAY keramik-museet.
Længde: 34,8 km
Maksimal stigning: 43,1%
Afmærket rute: Nej
Billeder fra ruten

Kort over ruten
Ruten i detaljer
Faciliteter på ruten
Afstand fra forrige
Km. samlet
Start
Samlet: 0 km
Mål
Fra forrige: 0,1 km
Samlet: 34,8 km
Sådan kommer du dertil
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Destination Fyn