Alternativt ruteforslag mellem Silkeborg og Randers, når Gudenåstien/Trækstien er for våd
Dette turforslag anviser et samlet alternativt forløb, som du kan bruge, når du møder oversvømmelse. Men du behøver sjældent gå hele turen på den alternative. Hvis du følger med på kort.oplevgudenaa.dk (under "Vandring" -> "Oversvømmelse på Gudenåstien") kan du se, hvor der evt. er oversvømmet, og hvor du i stedet kan gå.
Vær opmærksom på piktogrammet med oversvømmelsespiktogram med QR-kode på stien (se foto)! De er nemlig placeret dér, hvor du bør tjekke, om den kommende strækning er farbar, og hvor du kan komme fra stien, hvis der er oversvømmet længere fremme. Se mere på oplevgudenaa.dk/oversvoemmelse.
Gudenåstien er på denne strækning er identisk med Trækstien. Stien løber helt nede ved åen. Det giver en helt særlig oplevelse men også større risiko for oversvømmelser. Stien er igennem årene blevet forbedret med sand og grus samt hævede træbroer, så den normalt forekommer som en god vandrerute langs Gudenåen. Men Gudenåstien/Trækstien kan være våd, nogle gange oversvømmet, når vandstanden i Gudenåen står højt. Desuden er der enkelte strækninger, hvor det ikke er lykkes at få tilladelse til forbedringer hos lodsejer. Andre steder har stien efterfølgende sat sig, så der igen forekommer oversvømmelser.
God tør tur!
Billeder fra ruten