Grubebakkeruten
Ruten er 4,5 km lang og afmærkningen er rød
Ruten kan påbegyndes enten fra parkeringspladsen ved Bøgested Rende eller parkeringspladsen ved den gamle Redningsvej lige ud til kystvejen. Du kan derfor dele turen op af flere omgang, og tage den fulde længde i små bidder. Ruten variere meget i terræn, da den går fra klittop til klittop, hvor du kan nyde absolut storslåede udsigter. Selve stisystemet slynger sig rundt i det tætte bjergfyr krat, som bærer præg af en jungleagtig natur bare i nordisk stil. På din tur kan du også være heldig at se efterkommere af de første sanddæmpningsbeplantninger, hvis du interessere dig for områdets historie. Hvis muligheden byder sig kan du også overnatte ude i naturen ved at benytte et af de to shelter i Tvorup Plantage, og vågne op til duften af morgenfrisk natur. Ruten kræver man er godt gående, da den byder på mange højdeforskelle, store rødder og snævre passager, hvilket også gør den til en ualmindelig smuk tur.
Billeder fra ruten
