Frøslev Polde-stien
Naturstyrelsen Sønderjylland og Aabenraa Kommune har i samarbejde etableret en certificeret vandrerute i Frøslev Plantage.
Ruten er 10 km, men det er muligt at afkorte den til 6 km under vejs. Der er tale om en naturskøn rute, hvor der er fokus på den helt særegne geologi og de særlige landskabsformer, som kendetegner Frøslev Plantage. Der er informationstavler og gode muligheder for et lille hvil under vejs.
Stien er certificeret som en Europæisk Kvalitetsvandre-rute (LQT) efter samme koncept som Gendarmstien og Marskstien, men det er den først LQT-dagsrute, som er etableret i Danmark.
Der kan læses meget mere om certificeringen på denne hjemmeside: https://www.era-ewv-ferp.org/lqt/froslev-polde-trail/
Ruten starter fra parkeringspladsen på venstre side lige inden Frøslevlejren.
Billeder fra ruten
