Nyborg Off-Road by Bike
Indrømmet - den enkelte bakke er ikke hård. Den enkelte strækning er ikke lang. Der er også ganske meget asfalt, til trods for vores bestræbelser på at undgå det. Men med 152 km og mere end 1.000 højdemeter, så har du brug for en pause i ny og næ. Og derfor synes vi også at du skal kunne nyde udsigten til slotte, herregårde og vandmøller undervejs. Eller hvad med et pitstop hos et af de lokale bryggerier. Vi undgår så vidt muligt de største veje og har fundet de små hyggelige biveje hvor du hører fuglene kvidre, og afhængig af tidspunkt på dagen, måske er heldig at se hjorte eller en fiskeørn. Derudover er det mest mulig off-road. Teknisk er ruten ikke voldsomt krævende. Du skal bare træde pedalerne rundt, men du kommer til at gøre det så mange gange, at det nok skal blive hårdt og deraf svært. Omvendt ved vi også at du sætter pris på at køre i naturen, på de små veje og selv finde vej. Derfor er denne rute lige noget for dig.