Derfor har vi opdateret udinaturen.dk
Udinaturen.dk er din guide til friluftsoplevelser - hvad enten du leder efter shelterpladser, vandreruter, naturlegepladser eller bålsteder. For at gøre det endnu nemmere for dig at finde og bruge friluftsfaciliteter, har vi lyttet til ønsker og behov fra brugerne. Det har resulteret i et nyt design, bedre navigation og smartere funktioner.
Hvad er nyt?
Et nyt look
Udinaturen.dk har fået en visuel opdatering med friske farver, et logo og et mere overskueligt layout. Det nye design gør det lettere at finde rundt på siden og giver en mere intuitiv brugeroplevelse.
Mere intuitivt kort
Kortet er nu hurtigere og mere brugervenligt, så du nemt kan finde friluftsfaciliteter i nærheden af dig. Uanset om du leder efter shelterpladser, vandreruter eller bålsteder, bliver det lettere at orientere sig.
Ny listevisning
Foretrækker du at se faciliteter i en liste i stedet for på kortet? Nu kan du ud fra din ønskede kategori vælge en listevisning, der giver et hurtigt overblik over alle stederne. Følg dette link for at gå direkte til listerne på forsiden.
Planlæg din tur med Rejseplanen
Vi har integreret Rejseplanen, så du kan planlægge din tur fra dør til natur. Se, hvordan du kommer helt frem med offentlig transport - direkte fra hjemmesiden.
Mål afstande direkte på kortet
Med den nye afstandsmåler kan du hurtigt beregne, hvor langt der er mellem forskellige punkter. Brug linealen på kortsiden til at måle afstande i kilometer.
Mere præcis søgning
Den forbedrede søgefunktion gør det lettere at finde præcis det, du leder efter. Brug de nye filtre til at sortere faciliteter efter dine behov.
Hvad er på vej?
Vi arbejder fortsat på at forbedre din oplevelse. I de kommende måneder kan du se frem til:
Vejrintegration
Se den aktuelle vejrudsigt direkte på kortet, så du kan planlægge din tur ud fra vejret.
Alternativ visning af højdekurver
Få højdeinformation vist i meter for et bedre overblik over terrænet.
Søgefunktion direkte på kortsiden
Find faciliteter nemt ved at søge direkte på kortet.
Har du feedback?
Udinaturen.dk udvikles løbende. Vi arbejder kontinuerligt på at gøre siden bedre, og tager gerne imod forslag og ønsker til yderligere forbedringer.
Har du forslag, som kan forbedre brugeroplevelsen, er du velkommen til at skrive en mail til Amira Ibrahim Ahmed på amiah@nst.dk.