Shelter på primitiv overnatningsplads

Kalø Hovedgård - shelter nr. 1 (bookbar)

Shelterplads med 2 shelters til 5-6 personer i hver.


Shelter 1 og 2 kan reserveres og er en to-delt shelter hvor hvert rum er 163cm bredt. For hvert rum, er der plads til 2-3 voksne.


Shelter 3 kan ikke reserveres og benyttes efter først-til-mølle princippet.


På pladsen er der et multtoilet og drikkevand.


Der er træk/slip toiletter ved Kalø Hovedgårds besøgscenter Karlsladen. I Karlsladen kan du lære mere om Mols Bjerge og om historien på Kalø.


Der er en bålhytte og træningsredskaber på naturfitnesspladsen som ligger i tilknytning til shelterpladsen.


Det er muligt at parkere bilen gratis og uden tidsbegrænsning ved Karlsladen knap 250 meter nord for pladsen.


Shelterne ligger højt placeret i landskabet med udsigt over både marker, skov og vand. Og ikke mindst udsigt til Kalø Slotsruin, som er områdets mest besøgte turistattraktion. Selv om pladsen ligger tæt på vej, er der masser af fuglekvidder og idyl med god plads til hyggelige stunder.

Billeder fra stedet

Stien som løber ned til shelterpladsen og ind imellem de to shelters. Marken og skov ses i baggrunden.

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Egentlig en sublim shelterplads med alt hjertet kan begære. Vand, toilet, bålhus, borde, bænke etc. Problemet er at pladsen ligger på en børnehaves legeplads og det er på alle måder en elendig løsning. Kl. 07:30 vrimler det med småbørn og det er ret underligt at stå op til. Man føler at man befinder sig et sted man ikke skulle være og hvis man er ankommet sent er det topstressende at skulle skynde sig videre, uden at have fået hvilet eller spist ordentligt. Ærgerligt at man ikke har fået lavet det på en ordentlig måde
Skrevet af: Tobias d. 07-03-2024
Gennemsnitlig vurdering:
3
Baseret på 1 vurderinger
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen - Kronjylland
E-mail: kjy@nst.dk
Telefon: 72 54 39 20