Rømø Strand
Rømø strand er, efter Dyrehaven ved København, det næst mest besøgte naturområde i Danmark. Ca. 2 millioner mennesker nyder årligt den storslåede strand.
Udover badning er der områder til wind/kitesurfing, strandsejllads, kitebuggykørsel det hele iblandet drageflyning og solbadning.
Naturstyrelsen har gennem de seneste årtier udvidet de bilfrieområder så man nu kan opleve jomfruelig strandeng midt i det besøgte område.
Strandklitterne er dynamiske og her foregår kystlandskabets dannelse og udvikling lige for øjnene af den besøgende.
Nordstranden er militært skydeterræn og lukket for publikum.
Lakolk strand er det primære badeområde.
Udover sæler (og en kaskelot i ny og næ!), yngler der b. la. hav- og dværgterner, Hvidbrystet- og Stor Præstekrave, viber på stranden.
På Lakolk Strand er der opstillet en handicapvenlig toiletvogn fra primo juni til primo september.