Sonnerup Skov - gul rute
På ruten rundt i Sonnerup Skov færdes man af både brede grusstier, på græs- og jordstier ude langs kysten. Ruten er markeret med gule prikker på skilte, træer og sten. Her kan du høre flagspætten hakke i de døde træstammer, samle kogler fra de gamle fyrretræer og finde flotte sten på stranden.
Sonnerup Skov er blevet til imod alle odds. Det tog 100 år, et ufatteligt slid og adskillige mislykkede forsøg, inden det endelig lykkedes at vinde over sandet, vinden og saltet fra Kattegat.
Sonnerup Skov dækker 290 hektar og ligger på det, der engang var havbund. På kortet i vandretursfolderen kan du se, hvor den gamle kyststrækning gik. I 1763 besluttede man at rejse skov en lang række steder i Danmark. Årsagen var, at der var stor efterspørgsel efter træ.
Sandflugten hærgede
På det tidspunkt havde sandflugten allerede hærget Sjællands nordkyst i flere hundrede år. Hele landsbyer var sandet til, og landbrugsjord måtte opgives. Derfor besluttede man flere steder at tage kampen op mod sandet og plante skov.
Ved Sonnerup Lyng, som stedet dengang kaldtes, skulle det imidlertid vise sig at blive langt sværere, end man havde regnet med. De første forsøg i 1802 mislykkedes. Man havde plantet 15.600 birke- og elleplanter, 62.600 fyrretræer og 87.500 granplanter. Derudover havde man sået, hvad der svarer til ca. 450 kg frø af forskellige træarter. Alt sammen forgæves.
Stadig en sårbar skov
Først da skovvæsnet i 1820'erne begyndte helt forfra med at opsætte dobbelt flettede risgærder langs hele kysten, inden man plantede hårdfør bjergfyr og østrigsk fyr, fik man til sidst held med sig. De to træarter klarede sig godt bag risgærderne, som du stadig kan skimte som en sandvold i det nordvestlige hjørne af skoven ca. 120 meter fra kysten.
Men alt i alt tog det op mod 100 år, før skoven rigtig fik fat. Og den er stadig sårbar over for tørke, vind og salt fra havet. Ved de store storme i 1999 og nu senest i 2013 væltede mange træer. Og går du en tur langs kysten, kan du se, at selv 150 år gamle ege- og fyrretræer knapt nok er blevet to meter høje.
Skoven bliver urørt skov
I dag er skoven dog så veletableret, at træerne selv kan spire frem i skovbunden, og nye træer vokser op af sig selv. Især eg, skovfyr og birk sår villigt sig selv, og det er derfor det, man satser på fremover da skoven er udpeget til urørt skov. I overgangen til urørt skov vil rækkestrukturerne fra plantagedriften blive udvisket, der vil med tiden ikke længere blive fældet træ til tømmer og lignende og træerne får lov at blive liggende når de vælter.
Du kan se vandretursfolderen via linket her: https://naturstyrelsen.dk/media/1anlsyjm/sonnerup_131213_web.pdf
Billeder fra ruten

Kort over ruten



