Lodbjergruten
Ruten er 9,5 km lang og afmærkningen er rød
Ruten udspringer fra Lodberg Fyr, hvorefter den går ind i klitplantagen. Her kan du finde læ i det tætte bjergfyr krat eller gå under sitkagranens flotte blå nåle en blæsende dag ved Vesterhavet. På turen kan du ved Baunhøj opleve den smukke udsigt ud over Flade sø og Ørum sø, og måske skimte Lodbjerg kirke i mellem trækronerne. Langs stien er det også muligt at se kvæg eller andre husdyr græsse på de åbne områder, som er med til at pleje naturen og skabe udsyn. Hvis muligheden byder sig kan du også overnatte ud i naturen, i et af shelterne, tæt på det gamle Fyrtårn. Længden af turen kan man selv tilrettelægge, da der er flere parkeringsplader langs klitplantagen, hvor man kan tilkomme ruten. Ruten i dens fulde længde kræver man er vant til at gå, men byder på gode naturoplevelser.
Billeder fra ruten
