Grønholt Voldsted
Ordet "Motte" kommer af det latinske ”mota,” som betyder tørv. Oven på højen har der været et tårn af træ, der var omgivet af palisadehegn. Vi ved faktisk ikke, hvem der byggede det. Det siges at have været en kongelig borg, ligesom Gurre og Søborg. Det skyldes først og fremmest to breve, som Knud VI udstedte i Grønholt i midten af 1100 tallet. I dag er historikerne stærkt i tvivl om dateringen af disse breve og ikke mindst, hvorvidt ”Grønholt” har betydet dette voldsted. Det kunne lige så godt have betydet byen Grønholt. Desuden lå Voldstedet ikke i Grønholt Vang, som vi opfatter det i dag men i Tulstrup Vang. I dag mener vi at det var en stormand i middelalderen, der byggede Grønholt Voldsted, for at sikre sig selv og sin familie. Efter et antal år mistede den sin betydning, og ejeren har ikke efterladt sig noget skriftligt om sin borg.
Billeder fra stedet