Fiskeri Tilladt

Trunderup Sø, Haarby

Med gyldigt statsligt fisketegn må alle fiske i udvalgte søer i Assens Kommune - deriblandt Trunderup Sø.

Fiskeri og færdsel sker på eget ansvar.

Kommunen ønsker at bevare en god økologisk tilstand i søerne og på samme tid give mulighed for et godt fiskeri.

Derfor er følgende gældende for fiskeri i Trunderup Sø:

  • Alle der fisker i søen skal have lovpligtigt statsligt fisketegn
  • Der må fiskes fra fiskeplatformen og fra søbredden hele vejen rundt om søen
  • Dog er færdsel i rørskoven ikke tilladt
  • Der må ikke fiskes med garn, ruser, langliner, net o.lign.
  • Mindstemål og fredningstider skal overholdes
  • Der må ikke fiskes efter ål
  • Der må ikke forfodres
  • Der må ikke fiskes fra båd eller flydering
  • Det er ikke tilladt at campere ved søen
  • Der må under ingen omstændigheder udsættes fisk fra andre søer!

Vi opfordrer til at man genudsætter rovfisk (gedde og aborre) (catch and release).

Der er toilet med vand på pladsen ved fiskeplatformen. På toilettet er opsat en hjertestarter.

Der er også madpakkehus og bålplads. Hvis der er brænde i brændeskuret, er I velkomne til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay nr. 878 119. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen.

Handicapegnet: Nej

Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Assens Kommune
E-mail: natur@assens.dk
Telefon: 64747511