Bybadet i Skanderborg
"Bybadet" i midten af Skanderborg By, er et multifunktionelt bade- og aktivitetsområde tilgængeligt for alle året rundt.
Bybadet er en del af et sammenhængende byrum, som strækker sig fra Adelgade til søen med Kulturhuset i Skanderborg i midten af det hele.
"Bybadet" består af to bassiner, udspringsplatform, solterrasser, sauna, ”multirum”, kano-, kajak- og SUP-faciliteter og en flydebro.
På den sydlige side af Bybadet er der en særlig rampe, der sikrer tilgængelighed for kørestolsbrugere.
Og i sommerhalvåret har turistbåden "Dagmar" kajplads på Bybadets nordlige side.
I "Byparken" er der en beachvolleybane, en amfiescene, opholdsarealer, bord-bænkesæt og en finurlig legeplads.
Tilsammen rummer "Bybadet" og "Byparken" mange forskellige muligheder for hygge, vandaktiviteter og boldspil, der altsammen er med til at skabe liv og aktivitet i Skanderborg midtby.
Det er muligt at parkere på Parkvej eller på Asylgade. Og hvis man ankommer i bus, er der ikke langt at gå fra busstationen i Skanderborg.
Billeder fra stedet
