Kulturhistorie

Den hvide sten

Sagnet siger, at der ved nattetide kan ses lys ved "Den hvide sten". Det kan skyldes, at der er begået en udåd - en forbrydelse - på stedet, men ingen ved det helt sikkert. Man er mere sikker på, at stenen har været sømærke for skibsfarende, når de skulle navigere ind gennem det snævre Hjarnø Sund på vej mod Horsens havn i bunden af fjorden. Lodserne, der skulle hjælpe de store skibe med at komme sikkert i havn, kendte Den hvide sten. For at holde fri af Alrø skule man holde sig vest for pejlingen Den hvide sten over et med Hjarnø Kirke. Det gælder stadig, selvom det er svært at se kirken bag de høje træer, der er vokset op. Lodserne og senere mølleren på Hjarnø havde en tjans med at kalke stenen hvid, så den altid var nem at få øje på. I dag er det kun mågerne, der hvidter stenen.
Handicapegnet: Nej

Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Glud Museum
Telefon: 42674313