Vandrerute

Skudestien

Skudestien starter som de øvrige stier ved Tornby Brugs. Herfra går du i by den første kilometer. Stien er afmærket med grønne pile – enkelte med stinavn. Følg disse og den første seværdighed du vil møde er Tornbydyssen – den nordligste i Danmark. Straks herefter kommer du til Tornby Gamle Købmandsgård. Den er helt sikkert et besøg værd. Du kan købe kaffe og lækker kringle, ligesom butikken har et godt vareudvalg. Et godt råd er, spring besøget over i første omgang, og sæt det som en afslutningsgulerod. Du kan orientere dig om åbningstider på deres hjemmeside. Videre på turen kommer du forbi Russerbakken, lokation med en spændende historie. Læs om denne på den opsatte infotavle. Videre på stien vil du møde en af de mange berømte sten i Tornby Klitplantage. Denne er Yksenbækstenen – ligeledes her er der en infotavle. Du er nu på sidste stræk inden vendepunktet som er ude ved Strandvejen. Her finder du Muncks badehotel, restaurant og købmand. Ligeledes den gamle skude, som vidner om samhandlen med Norge tilbage i 1800-tallet. Ta en hvil inden turen går tilbage gennem det skønne kuperede forland, op gennem klitplantagen, og snart når du bygrænsen, og dermed kan skimte målet.
Længde: 13,6 km
Maksimal stigning: 17,1%
Afmærket rute: Ja

Billeder fra ruten

Kort over ruten

S M
0 km
6,8 km
13,6 km
Lav stigning (maks. 1 %) Lav stigning (maks. 1 %)
Medium stigning (maks. 5 %) Medium stigning (maks. 5 %)
Høj stigning (maks. 8 %) Høj stigning (maks. 8 %)
Stejl stigning (over 8 %) Stejl stigning (over 8 %)

Ruten i detaljer

Faciliteter på ruten
Afstand fra forrige
Km. samlet
Start
Samlet: 0 km
Mål
Fra forrige: 13,6 km
Samlet: 13,7 km

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af ruten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Spor i Landskabet
E-mail: spor@lf.dk