Virtuelt oplevelsespunkt - podcast

Blå Oplevelser - Lundeborg

En stille by med en aktiv havn

Lundeborg er en lille perle på Fyns østkyst. Byen er ikke specielt stor, men til gengæld er havnen et ret så aktivt område. Her kommer gæster fra nær og fjern for at opleve idyllen og den charmerende stemning. Mange sejlere gør ophold i havnen, som markerer indgangen til Det Sydfynske Øhav fra østsiden. Men også dem, der vil en tur til Langeland har et fordelsagtigt udgangspunkt her.


Ved siden af havnen ligger en lækker Blå Flag badestrand. Den er meget velbesøgt, især af turister og fynboer, der bor lidt længere inde i landet, og som nyder en udflugt til kysten. Sejlerne fra efterskolerne i Oure er i høj grad også med til at skabe liv i havnen. Det er nemlig herfra at de øver og tager på togter i forbindelse med deres undervisning.

Lundeborg var engang en aktiv fiskerihavn, og er det til dels stadig. Den østvendte kyst er en fordel, når man skal på vandet og dyrke blå aktiviteter, for når vestenvinden blæser, ligger Lundeborg i ly.


Find de Blå Oplevelser ved Lundeborg



Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Privat bruger 206 - Danske Tursejlere
Telefon: 70214242