Kulturhistorie
Roskilde Kloster
Roskilde Klosters historie kan spores tilbage til 1200-tallet. På grunden, hvor klosteret ligger i dag, lå dengang et kloster for dominikanermunke - også kaldet sortebrødre. Omkring reformationen i 1536 forlod munkene klosteret, og bygningerne blev overtaget af kronen.
Klosterets nuværende hovedbygning er den gamle hovedbygning til Sortebrødregård, som blev opført i perioden efter 1565.
Roskilde Kloster blev i 1974 sammenlagt med Odense Adelige Jomfrukloster. Klosteret er i dag en selvejende stiftelse, som ikke modtager offentlig driftsstøtte. Store dele af Himmelev og det moderne Roskilde er bygget på klosterjord, og klosteret stod fra gammel tid for udpegningen af præst og degn i Himmelev.
I dag har klosteret to primære formål. Dels at stille de ni boliglejemål til rådighed på rimelige vilkår og dels at formidle og bevare klosterets bygningsmæssige og kulturhistoriske værdier.
Klosteret og kirken rummer kostbart inventar, og der er ligeledes en fornem malerisamling, som stammer fra dels Det Adelige Jomfrukloster i Roskilde og dels Det Adelige Jomfrukloster i Odense. Klosterets riddersal er med sine malede kassettelofter med bibelske motiver og vægge beklædt med gyldenlæder et meget smukt rum.
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps