Rekreative naturområder

Sydlangeland

Langelands sydspids er dækket af et vidtstrakt naturområde med store, åbne græssletter, søer og moser, historiske skove, stejle klinter og de særprægede, rundpuldede ”hatbakker”, som kun findes på Langeland. Her kan du møde en flok på ca. 60 ”vilde” heste af exmoor-racen, som klarer sig selv året rundt – stort set uden menneskers indblanding. Området formidles fra naturcenter Dovnsgården. Der er flere markerede vandreruter, bla. en "stor" og "lille" hestetur, hvor der er mulighed for at se de vilde heste. I skoven Østre Gulskav er der shelteres, der kan bookes. Den allersydligste spids af Langeland er i fuglenes træksæsonner et eldorado for fuglekiggere, ligesom der er gode muligheder for lystfiskeri. Der er adgang til området fra 5 parkeringspladser. På sydspidsen er der toilet.

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen - Fyn
E-mail: fyn@nst.dk
Telefon: 72 54 30 00