Rekreative naturområder
Aaby Skoven - skov der kan bookes
Aaby Skoven er anlagt for at beskytte grundvandet og dermed drikkevandsressourcen. Derfor kan du flere steder i skoven se Aabybro vandværks boringer. Selvom området forekommer fladt, er der højdeforskelle og de afspejles i valget af træarter. Længst mod nord op imod Vildmosen er jordbunden lav og meget fugtig. Her er der ikke plantet skov, og naturen får selv lov til at udvikle sig fra eng og pilekrat til skov med røn, birk og bævreasp, som det kendes andre steder op mod Vildmosen. Rundt om det meste af skoven er der plantet brede skovbryn med slåen, hassel, kirsebær, forskellige roser, brombær m.m. Udover at være smukke har skovbrynene stor værdi for insekter og fugle og naturligvis skovgæsterne. I Aaby skoven er der gode muligheder for friluftsoplevelser og af faciliteter er der foruden parkeringsplads vandreruter, udsigtstårn, ridestier, bålplads, madpakkehus, shelter og indhegnet hundeskov.
Handicapegnet: Nej
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps