Danmarks Naturkanon
Lille Vildmose
Naturkanon-juryens begrundelse:
Lille Vildmose er et af Danmarks største sammenhængende naturområder. Stedet rummer mere end halvdelen af de tilbageværende højmoser i Danmark. Her yngler tranen, hvis trompeterende kald kan høres vidt omkring.
I højmosen vokser den kødædende plante soldug og i luftrummet over mosen kan man være heldig at få et glimt af de kongeørne, som har deres faste yngleplads i skovene, der omkranser mosen og det vidtstrakte hedelandskab. Lille Vildmose har derudover et særpræg ved, at dyrene ofte føler sig meget trygge ved menneskers tilstedeværelse.
De store rudler af kronhjorte og de nyligt introducerede elge kan derfor opleves på tætteste hold sammen med mosens andre beboere. I vådområderne ses et væld af vandfugle. Den besynderlige skestork kan ses i store flokke og med lidt held kan man opleve den hemmelighedsfulde rørdrum spankulere i kanten af rørskoven. I Lille Vildmose kommer man helt tæt på naturen - i bogstaveligste forstand.
Handicapegnet: Nej
Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps