Madpakkehus

Børneskoven i Bjerringbro

Skoven har ligget der længe, og børn har altid været velkomne. Nu kalder vi den børneskov, for den er rigtig god til børn - og deres forældre og bedsteforældre. Der er forskellige typer af skov, hvor man kan lege og hygge sig. Man må bygge huler, lege fangeleg, finde myrer, blomster, løbe uden for stierne og spise sin madpakke i ro og fred.


Børneskoven er blevet til i samarbejde med lokale institutioner og frivillige og er derfor meget forskellig fra de 5 andre børneskove i Viborg Kommune.


Her kan du se en oversigt over faciliteter i Børneskoven i Bjerringbro: 

  • Madpakkehus med borde/bænkesæt - der er kroge i madpakkehuset, så du kan hænge en medbragt hængekøje op. 
  • Bålsted med grillrist - siddestenen ved bålpladsen er lavet af lokal stenkunster Jørgen Glud med børnetegninger fra kickoff.
  • Lykkehjul med inspiration til aktiviteter
  • Børneskovsbænk
  • Infoskilt med liv i børneskoven 
  • Stedsspecifik kortbord 


Du skal selv have brænde og vand med til bålet. Du må også gerne bruge tørre grene, du finder i skovbunden.

Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Viborg Kommune
Telefon: 87 87 87 87