Shelters ved Virksund Lystbådehavn
De 2 Shelters er placeret nær vandet ved Virksund Lystbådehavn og ligger med udsigt ud mod Lovns Bredning, Ulbjerg klint og de to Gravhøje syd for dæmningen. Også kaldet ”Marens Patter”
I området omkring Virksund er der muligheder for mange spændende cykel og gåture.
Der er gåture langs kysten og de omkringliggende sommerhus områder. Yderligere er der mange gåture i det skønne skovområde. Det gælder både nord og syd for Hobro-Skive landevej.
Er man til cykelture findes der gode og sikre ruter hele vejen til Skive via de mindre byer i området. 8 km herfra findes der en dagligvarebutik i Hald.
På vejen dertil kommer man forbi Ørslev Kloster, som er et besøg værd. Der er desuden også mulighed for en dejlig cykeltur rundt om den naturskønne Hjarbæk Fjord. En tur på ca. 40 km.
Der er ligeledes muligheder for indkøb ved tanken i Sundstrup som er 1 km øst for dæmningen.
For 20 kr. kan man købe sig til et bad og samtidig benytte havnens gæstesejler køkken.
I sommerperioden er der mulighed for at spise i Havnens Cafe og nyde det spændende havneliv.
Der er rig med muligheder for gode oplevelser både øst og vest for Virksund dæmningen.
Alle er velkommen og vi håber I vil nyde opholdet i vores dejlige shelters, hvor der er grill til rådighed og legeplads til børnene.
Billeder fra stedet
