Badested

Skiveren strand


Skiveren strand har Badepunkt flag.


Der findes flere mindre vandløb/bækløb på strækningen, også kaldet render. Her har den botanik interesserede mulighed for gode oplevelser, da der er en stor variation af plantesamfund, fx strandoverdrev og kliteng.

Ved Skiveren Rende og Flod Bæk findes der orkideer. Orkideerne er fredet, og det er derfor forbudt at plukke dem.

Fugle interesserede kan studere fuglenes termikflyvning langs med de høje klinter.

Her ved Skiveren ligger der flere diskrete sommerhuse, der har været beboet af kendte personer. Bl.a. Jens Otto Krag, tidligere Dansk statsminister, og Danmarks store tenor sanger Aksel Schiøtz havde sommerhus herude. Aksel Schiøtz er begravet ved Råbjerg Kirke få kilometer fra Skiveren.

 

Der ligger en del fredninger her mellem Skiveren og Kandestederne, fx Skiveren, Slåbakkegård og Råbjerg Stene. Her ved Skiveren vokser bl.a. blodrød storkenæb, som er den eneste værtsplante for en meget sjælden dagsommerfugl, der hedder brun blåfugl.


Skiveren er en vestkyststrand, hvor du de fleste steder må køre bil. Der er derfor fri handicapkørsel og parkering på hele stranden.

Handicapegnet: Nej

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Frederikshavn Kommune