Dronninge stenen

Et sagn fortæller, at engang Dronning Margethe den I. (1352-1412) sejlede gennem Storebælt led skibbrud i et frygltelig stormvejr. Da skibet sank, klamrede hun sig til en planke og drev i land på Reersø.

Planken er senere blevet lavet til et bord, og findes i dag på en gård på Reersø (Dronningegården).

Den skibbrudne boede på Dronningegården i 3 dage, mens hun kom til kræfter. Mon ikke den kraftige mormenmad, der bestod af ristede sild og øllebrød, har hjulpet godt til.

Ingen på gården vidste, hvem hun var, for dronningen gav sig ikke til kende. Gårdens ejer, Hans Hansen, skulle imidlertid til Kalundborg med et læs brænde og nogle kreaturer, og med ham fik dronningen kørelejlighed. Undervejs "bedede" (hvilede) de ved Ornum. Mens Hans Hansen lod bæsterne græsse og fik sig en lur, skridtede dronningen et stykke eng af.

Først da de nåede Kalundobrg, gik det op for Hans Hansen, hvem hans gæst havde været. Her bestemte dronningen nemlig at reersøerne, fremover skulle være fri for at betale tiende. Tillige med skænkede hun dem et stykke jord, hvor hun havde hvilet sig sammen med Hansen. Dette var som tak for deres enestående gæstfrihed med en fattig og ukendt kvinde. Således fik reersøerne et bedested (hvilested), når de skulle til købstaden.

Dette var efter landets første lov, og derpå grundedes al ret for Reersøland i tiden efter. Enghistorikeren og forfatteren Thorkild Gravlund skriver i sin bog "Reersø land" om denne episode. Sikkert er det, at reeersøerne senere fik kongebrev på deres rettigheder på græsning på Ornum. Dette kongebrev eksisterer stadig med flere selg påhæftet. Arealet var afgrænset med et skel-dige. Ved dette dige er der for enden af Droning Margrethesvej - bemærk navnet - en stor sten tilbage, og det fortælles at dronningen netop hvilede sig på denne sten. Stenen og et areal rundt om blev fredet i 1932 (9 km2). Stenen må "ingesinde fjernes, ødelægges eller beskadiges ved udhugning, gravning eller på nogen måde beskadiges".

Droning Margrethes den II besøgte i 1995 stenen, under hendes besøg i Gørlev kommune. Herunder fortalte hun, at hun havde fået fortalt stenens historie af sin far, Kong Frederik den IX.