Asnæs Forskov

Et bestemt område i skoven var i mange, mange år festplads for beboerne på Asnæs-halvøen. Senere blev pladsen også et yndet udflugtsmål for alle på egnen.

I nærheden boede Sofie, som benyttede sig af muligheden for fortjeneste og solgte kaffe og lagkager. Det betød dans, keglespil, hygge, skole- og foreningsarrangementer. Turen dertil gik som regel med hestevogn.

Det var blevet et rigtigt skovtraktørsted, hvor Sofie og familien klarede skærene og publikum uden el eller rindende vand. Med sin properhed og sine skinnende kaffekander blev hun en levende myte.

Ifølge overleveringen nåede gæsterne en pinse at indtage 6000 kopper kaffe og 200 lagkager. En anden gang havde Sofie forberedt sig grundigt, men vejret svigtede, og folk blev hjemme. Dér stod Sofie med 500 lagkager, men Sofies ko blev glad. Hvor der har været plads til så mange lagkager, er et godt spørgsmål.

I udkanten af skoven ligger Den gamle Skole, som var i funktion 1896-1957. Her har der siden i perioder været traktørsted.

Med til skovturen hørte en spadseretur forbi talrige oldtidsminder til Nordstranden, hvor der var udsigt til både Hvidensten og Sortensten, hvortil forskellige troldesagn knytter sig, samt udsigt til Røsnæs, Kalundborg by og de store industriforetagender.

Ad vejen og til sidst en trampesti nås den sydlige kystskrænt med en delvist rekonstrueret langdysse. Det er en jordgrav, som oprindelig var opført i en blanding af træ og sten - den ældste fase i mange af de sjællandske langhøje (2800-2600 f.Kr.). Den bevarede del måler 24x7 m og er 1,4 m høj. Ud mod kystskrænten ses i dag en stenramme, der omkranser det fritlagte gravkammers gulv af omhyggeligt lagte, røde sandstensfliser.

Udgravning i sommeren 1986 viste spor af en stolpe for hver ende af graven. De har støttet et kisteformet kammer, hvor der lå to lerkar og en kniv fremstillet af en flinteflække.

Nationalmuseets analyse af slidspor viste, at den var brugt til at skære kød med.

I Asnæs Forskov byggede grev Lerche et teglbrænderi i slutningen af 1700-tallet, for at han kunne yde bygningshjælp i form af mursten, når bønderne udflyttede deres gårde fra byfællesskabet. Af brandtaksationerne ses netop, at de nye gårde blev opført af bindingsværk og brændte sten.

Til teglværket var der masser af ler på marken ved siden af, og træ til brænding af stenene var også lige i nærheden.