Byfogedskoven
Byfogedskoven også kaldet Skagen Gamle Plantage blev tilplantet omkring 1815. I 1870’erne blev der plantet østrigsk fyr, som i dag er blandt de ældste træer i skoven. I dag er skoven på 10 hektarer og er overvejende løvskov. Skoven bliver flittigt besøgt og er også hundeskov. Skoven er hegnet men ind- og udgange er åbne.
Denne skov kan bookes til særlige aktiviteter.
Langt de fleste aktiviteter på Naturstyrelsens arealer kræver ikke tilladelse. Det gælder for eksempel en almindelig gå- eller cykeltur, ekskursioner med skoleklasser, brug af bål- og grillpladser, børnefødselsdage m.v.
Nogle aktiviteter kræver dog tilladelse, for eksempel hvis de er erhvervsmæssige eller har mærkbar påvirkning på andre skovgæsters oplevelse af naturen, skovens dyr og planter eller skovdriften. Dette gælder for eksempel aktiviteter, som kræver afmærkning eller som støjer.
Se nærmere under dette link.
Tilladelsen får du ved at booke.