Vandrerute - Skjern-Birk Plantage, rød rute 2,6 km
Skjern Birk Plantage er på 46 hektar. Der er tre afmærkede stier i plantagen. Rød rute er en cykel- og gangsti på 2,6 km. Gul rute er en cykel- og gangsti på 1,6 km og Blå rute er en ridesti på 2,3 km.
Der er lavet en hængekøjehytte, som kan bookes på: www.pladsinaturen.dk. Uden for hytten er der sat nogle stolper, som også er beregnet til hængekøjer.
Der er to søer i plantagen og der er bord og bænkesæt ved begge søer. En gravhøj, der kaldes Galgehøj, ligger på skellet mellem den gamle opdeling af Skjern i hhv. Vester og Øster Skjern Birk. Det menes dog, at den oprindelige galgehøj ikke lå her, men nede ved Skjern Bro.
"Skjern Birk Plantage" består ikke udelukkende af birketræer, men har derimod fået sit navn efter området, der hedder "Skjern Birk".
Billeder fra ruten
