Rekreative naturområder

Hørhaven

En gult afmærket vandrerute fører fra den centralt beliggende parkeringsplads rundt i hele området. Syd for p-pladsen ligger Bavnen, som med sin højde på 55 m over havets overflade er et af landskabets højeste punkter med en flot udsigt over Tystrup-Bavelse Søerne og Hørhavenæsset.

Hovedparten af arealet drives med vedvarende græs, som plejes af græssende dyr.

Den yderste spids af Hørhavenæsset er privatejet. Her lå der i middelalderen en solid stenbygning, hvorfra man på dette smalle sted kunne kontrollere sejladsen på Susåen og søerne. Der var en voldgrav rundt om bygningen, som stadig kan anes i terrænet vest for Hovgården på spidsen af næsset.

På hørhavearealet findes en primitiv overnatningsplads. Der er ligeledes en primitiv overnatningsplads ved søkysten mod sydøst. Disse pladser kræver ikke forudgående booking, men benyttes efter princippet først-til-mølle. Ved p-pladsen er der information om området samt toilet.

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen - Storstrøm
E-mail: sts@nst.dk
Telefon: 72543000