Bålplads

Bål- og hængekøjeplads Kimbrerdalen i Lisbjerg

Bålpladsen tilhører Aarhus Kommune og bookes via Friluftsliv Aarhus


Lige bag den store jernalder shelterplads i Lisbjerg fører en dobbelt svævebane til Kimbrerdalen – et spændende legelandskab anlagt på kanten af en gammel grusgrav.


Når man står ved bålpladsen og kigger længere ind i skoven, med svævebanen i ryggen, kan man se området, hvor man må hænge sin hængekøje og tarp op. Området er afgrænset af fire røde pæle med piktogrammer. I området er der plads til 8 overnattende i medbragte hængekøjer eller tarps.


Legelandskabet indeholder:

• En kamparena med en balancebom

• Et vagttårn som modsvar til shelterpladsens store Limes-tårn

• En bålplads med niveaudelte siddepladser

• Et multi-klatre arrangement


Praktiske informationer:

• Medbring selv vand og brænde

• Hvis du også ønsker at bruge et eller flere af de fem shelters på pladsen, skal du booke dem særskilt

• Bemærk at flere af urterne i grusgraven er fredede. Der må gerne leges i hele området, men det er forbudt at fjerne planterne fra området

• Lige øst for selve shelterpladsen findes et muld-toilet


Rutevejledning: Der findes flere parkeringspladser langs Elevvej, blandt andet overfor huset på adressen Elevvej 24, 8200 Aarhus. Fra P-pladsen følges markvejen mod nord indtil en sti på højre hånd dukker op, denne fører hen til pladsen


GPS: 56°13'39.0"N 10°10'15.3"E


Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Aarhus Kommune
Telefon: 89404400