Tislum Plantage - Vandrerute
Skoven som ligger midt i Tislum Bakker er en meget naturskøn skov med mange meget fine landskabstræk. Tislum Plantage blev anlagt omkring 1919. I skoven findes en række mindesten over folk som har gjort noget for plantningssagen. Skoven er hjemsted for mange dyr og fugle. Der er rådyr, ræv, hare og egern, spætten indimellem er der også dåvildt. Du må gerne plukke blomster, bær og samle svampe.
Adgangsvejen i bil er fra Tislumvej, herfra kommer du ind til skoven hvor der er 2 muligheder for at parkere. Der er en lille P-plads lige når du kommer ind i skoven på din venstre hånd. Hvis du fortsætter, kommer du op til genforeningsstenen hvor man også kan parkere. Der er borde og bænke samt informationstavler på P-pladser.
Der er mulighed for at gå en tur på den afmærkede rute fra begge p-pladser. Hvis du går eller cykler kan du komme til skoven fra Tislum Hedevej. Der er et skilt ved vejen. Stien er en trampesti og kræver fornuftigt fodtøj.
Billeder fra ruten

Kort over ruten



