Romalt Bakker
I Romalt Bakker er anlagt gang- og mountainbike stier, og der går en hyggelig skovsti mod øst til fine udsigtspunkter i bakkerne.
Turen går igennem en rigtig »troldeskov« med blandet vegetation, bl.a. blåbær.
Dele af skoven er i privat eje, men man må gerne gå på stierne.
Aktivitetsområdet er etableret i et gammelt grusgravsområde.
Her er der masser af aktiviteter til fri afbenyttelse: En stor aktivitetsbane med forhindringer, shelters, bålplads, BMX-bane og beachvolleybane.
Romalt Bakker kan ikke bookes, da det er efter først til mølle princippet, men ved arrangementer hvor deltagerantallet overstiger 50 personer kan man anmelde det på natur@randers.dk.
I området er også et klatretårn, som kan lejes for en beskeden pris. Kontakt vedr. dette/tårnet til Randers Ungdomsskole, Grejbanken tlf.: 8711 8080/4043 5540.
Billeder fra ruten
