Gjern å stien
Dele af turen foregår på grussti og grusvej og er egnet til at gå med barnevogn, klapvogn eller tage i kørestol. Stien langs åen er trampesti og kan være vanskelig. Der er flere muligheder for at skyde genvej. Ruten er etableret i et tæt samarbejde mellem frivillige engagerede lokale borgere og Silkeborg Kommune. Ruten er én ud af flere ruter, der anlægges i regi af projekt ’Stier og spor, hvor du bor’, der er støttet af Silkeborg Kommune og Nordea-fonden. Dertil er stien en del af områdefornyelsen i Gjern, der er et udviklingsprojekt mellem borgerne i Gjern, Silkeborg Kommune og Social-, Bolig- og Ældreministeriet I Danmarks Outdoor Hovedstad ønsker vi at understøtte koblingen af velfærd, kultur, natur og outdooraktiviteter med et fokus på at øge tilgængelighed til bynære stier, spor og ruter.
Vi ønsker at afprøve nye tiltag, der øger borgernes motivation til at komme ud i naturen og lege, gå, løbe og cykle i nærområdet.
Billeder fra ruten