Vedbækturen
Vedbækturen er en lille rundtur på 4,5 km, som tager sit udspring i KulturSlangen – den kulturhistoriske rute som strækker sig fra Vedbæk Havn til Næsseslottet – eller omvendt.
Vedbækturen byder på smuk natur og spændende historiske steder, hvor der knytter sig interessant og spændende lokalhistorie – som du måske ikke har hørt før. Du kommer bl.a. forbi de gamle landsteder langs Vedbæk Strandvej, ind i det smukke område omkring Enrum Dam og forbi Vedbæk Kirke.
- Vedbæk Havn - fiskerleje, stejleplads og havn
- Carls kilde - kongeligt svensk landgang
- Enrum - storkøbmandens landsted i 1700-tallet
- Roligheden - det gode liv på Øresundskysten
- Grøns mausoleum - privat begravelsesplads
- Vedbæk Kirke - annekskirke på privat initiativ
- Jernbanetrafik - Kystbanen og Vedbækbanen
- Wevers vase - venskabsmonumentet
- Bakkehuset - fra sommervilla til aktivitetscenter
Billeder fra ruten