Gyldendal, Vendal Høj, Kås
Ruten er afmærket med røde pile.
Udgangspunktet for denne vandrerute er Gyldendal. Fra Gyldendal går man ca. 850 m mod nord langs stranden. Herfra tager man trappen op ad skrænten og fortsætter gennem sommerhusområdet, videre ad stien på tværs af dalen og over vandløbet.
Herefter går turen op til Vendal Høje, hvor der er udsigt over fjorden til Ejsingholm, Handbjerg, Struer, Venø, vindmøllerne ved Oddesund, de høje skrænter ved Thyholm, Jegindø, Mors og Sallingsundbroen, skrænterne ved Knud Strand og Lihme.
Fra Vendalhøje går man ad asfaltvej mod nord indtil ruten drejer ned ad grusvejen forbi Kås Hovedgård og videre ned mod fjorden.
Herfra går man mod syd og kommer rundt om Sønderhøje.
Resten af turen fortsætter langs stranden tilbage til Gyldendal.
OBS: I vådt vejr kan stien være ret mudret i ådalen mellem sommerhusområdet og Vendalhøje.
Ruten passerer her en fold, hvor der desuden går græssende kreaturer. Vis hensyn og hold afstand til dyrene.
Billeder fra ruten
