Vandrerute

Rindby Strand

Stranden er et stykke dynamisk natur, som hele tiden forandrer sig.

Det er tilladt at køre med bil på stranden mellem Fanø Bad og Sønderho. Hastighedsbegrænsningen er 30 km/t. 


Stranden er Fanøs største legeplads. Her er der plads til alle mulige aktiviteter.

Badning er selvfølgelig noget af det, der virker tiltrækkende ved stranden. Det bedste sted for badning er stykket mellem Fanø Bad og Rindby Strand.


Stranden er meget bred på dette stykke, og hvert år bliver den endnu bredere. Derfor er der nu ved at blive dannet en ny klitrække midt på stranden. Sådan har Fanø udviklet sig i de sidste mange hundreder år. Vest for den nye klitrække er en fantastisk badestrand.


Der er masser af andre aktiviteter på stranden. Her flyver vi med drager, spiller fodbold, volley-ball, stangtennis og meget andet.


Syd for Rindby ligger det aktivitetsområde, der i daglig tale kaldes buggystranden. Her kan man surfe, og specielt kite-surferne er glade for havet ved Fanø. Her kan man også køre med strandsejlere, dvs. blokart, kite-buggy og landboard.


Længere mod syd bliver stranden smallere og smallere, men til gengæld meget bred ved lavvande. Det er især på denne del af stranden, hvor man kan finde rav.


Baderåd

Det er dejligt at bade i Nordsøen, og stranden ved Fanø er helt uden sten og generelt meget børnevenlig. Havet er også en voldsom naturkraft, der kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt.

På Fanø Turistbureau kan du få den lille brochure "Havet kan komme bag på alle", der giver gode råd om badning


Ved Rindby Strand er der om sommeren en livredderstation. De kan naturligvis ikke kontrollere hele den 15 km lange strand, men de er opmærksomme på, hvad der foregår på stranden og kan rykke hurtigt ud, hvis der skulle ske noget.

Længde: 1,3 km
Maksimal stigning: 1,2%
Afmærket rute: Nej

Kort over ruten

S M
0 km
0,6 km
1,3 km
Lav stigning (maks. 1 %) Lav stigning (maks. 1 %)
Medium stigning (maks. 5 %) Medium stigning (maks. 5 %)
Høj stigning (maks. 8 %) Høj stigning (maks. 8 %)
Stejl stigning (over 8 %) Stejl stigning (over 8 %)

Ruten i detaljer

Faciliteter på ruten
Afstand fra forrige
Km. samlet
Start
Samlet: 0 km
Fra forrige: 0,1 km
Samlet: 0,2 km
Mål
Fra forrige: 1,3 km
Samlet: 1,4 km

Oplysninger om tilgængelighed

Er der støj på rutens forløb, fx fra trafik, motorveje, erhverv eller lign.?
Nej
Hvilke andre brugere benytter ofte ruten?
Biler, drageflyvere, løbere, folk med hunde, ravsamlere, badende, cyklister.
Findes en synstolket rutebeskrivelse?
Nej
Findes en rutebeskrivelse for mennesker med autisme?
Nej
Kobling til offentlig transport
Ja
Hvilken type potentielle barrierer kan forekomme undervejs?
Huller i overfladen
Dominerende belægningstype på rutens forløb
Fint fast sand.
Øvrig belægningstype på rutens forløb
Løs sand.
Skal man på ruten gennem hegnede områder, hvor der er løsgående dyr?
Nej
Kan man låne et hjælpemiddel ved ruten?
Nej
Er belægningen fast?
Ja
Er belægningen jævn?
Ja
Er hele ruten uden trin og trapper (niveaufri)?
Ja

Sådan kommer du dertil

Parkering ved Rindby Strand
Parkering på stranden ved nedkørslen til Rindby Strand
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Fanø Kommune