Rømø Stinet
Gå på opdagelse ad Rømøs mange indre stisystemer, der kan tage dig helt fra Havneby i syd og op til Spidsbjerg ved Kirkeby Plantage.
På dette net af ruter kan du helt selv sammensætte længden og de steder du vil besøge i Rømøs sydlige del. Undervejs møder du både info-skilte og kan orientere dig på kort over området ved rutens knudepunkter.
Foruden Spidsbjerg fører ruten dig også til udsigtspunktet Stagebjerg, gennem øens betagende klitlandskaber og helt ud til Rømø Sydstrand, der er Danmarks bredeste. Stisystemet løber både nord/syd og øst/vest, så selvom stierne er mange, er det nemt at finde rundt.
Stien kan kombineres med Rømø Sti (rød) eller Ebbestierne (blå).
Parkering ved Rømø Kirke, Havnebyvej 152, 6792 Rømø.
Længde: Varierende, alt efter dit valg af stier
Farve: Gul
Billeder fra ruten

Kort over ruten



