Gudenåparken - Kørestolsvenlig
Oplev masser af fugleliv og nyd Kongslund Sø fra nogle af udsigtsplatformene.
Bemærk: Under perioder med længerevarende eller meget nedbør kan stierne i Gudenåparken være beskadiget eller stå under vand.
Ruten starter ved Randers Naturcenter, hvor der er parkeringspladser med handicapparkering. Toiletter inkl. handicaptoilet kan benyttes i Naturcenterets åbningstid.
Flot tur på stier med belægning af stenmel. For kørestolsbrugere vil ruten gå af samme vej tilbage til start, da stierne syd for kolonihaverne ikke er egnet til kørestole.
Langs ruten og syd for Randers Naturcenter kommer man forbi et fugletårn ned til Gudenåen. Her er der rampe op til, som kørestolsbrugere kan benytte. Senere kommer man forbi to fiskebroer som går helt ud i Gudenåen. Her er der også en rampe til kørestolsbrugere.
Et gammelt floddelta
Gudenåparken var oprindeligt en del af Gudenåens floddelta, der tidligere fyldte hele Gudenådalen med sideløb, kanaler og fugtige områder.
En del af Gudenåparken består af ellesump. Rødellen er det eneste danske træ, som kan vokse på steder, hvor der er blankt vand hele året. Ellen kan tåle en vandstand på helt op til en meter. Elletræet kan nemlig optage kvælstof fra luften og binde det i jorden ved hjælp af bakterier, som lever på dens rodknolde.
Indtil begyndelsen af 1900-tallet blev arealerne i Gudenåparken drevet med afgræsning og høslet af de lokale bønder.
At en stor del af arealet siden er groet til i piletræer, skyldes der i 1930’erne blev udplantet båndpil som led i et beskæftigelsesprojekt. Pilekviste blev importeret fra Middelhavsområdet for at kunne lave faskiner som støtte for de stier og veje, man anlagde i området.
Da pilen er utroligt flittig til at skyde, når der er vand til stede, slog kvistene rod og har mange steder skabt et tæt pilekrat.
Navnet båndpil kommer sig af, at man skrællede pilebarken af i lange bånd - blandt andet for at bruge som tøndebånd til smørdritler. Af barken kan i øvrigt udvindes salicin, der tidligere blev brugt til hovedpinepulver. Selv pilens gæslinger blev brugt. Om foråret blandede man dem i hingstenes havre, hvis der var behov for at lægge en dæmper på deres forårsfornemmelser.
Billeder fra ruten
