Kløverstier i Fuglebjerg. Rød rute 7,5 km.

Turen fortsætter gennem den lille skov Palmevænge – ingen kan forklare, hvad navnet kommer af. Der gror ingen palmer i skoven. På den anden side af skoven går turen videre over det vidtstrakte Sneslev Overdrev, der før udskiftningen var et fælles græsningsareal. Vi kommer igennem den gamle landsby Sneslev, hvor mange af gårdene stadig ligger på deres oprindelige plads i byen.

Venstrehuset. Den bygning, som i dag rummer en pub, er opført i 1889 som forsamlingshus. Fuglebjerg fik samme år et forsamlingshus mere, nemlig huset på Lundevej. I provisorietiden i slutningen af 1800-tallet var der et skarpt skel mellem højrefolkene og venstrefolkene. De byggede derfor hver sit forsamlingshus.

Fuglebjerg Torv var oprindelig et vejknudepunkt, hvor 5 landeveje mødtes. Her har kirken og kroen ligget over for hinanden i århundreder, her blev holdt marked og her blev der stemt til folketingsvalgene i anden halvdel af 1800-tallet. Kirken er byens ældste hus og er fra 1200-tallet, mens krobygningen er opført i 1856. Busten af Kong Frederik VII er fra 1868.

Fuglebjerg Forsamlingshus er opført i 1889 som foreningshus for medlemmerne af partiet Højre (Det konservative Folkeparti). Godsejer Neergaard på Førslevgård stillede grunden billigt til rådighed på vilkår, at huset ikke måtte anvendes til venstrepolitiske formål. Denne bestemmelse er dog siden lempet. 

Fuglebjerglund. I slutningen af 1700-tallet blev landsbyen Fuglebjerg udskiftet, dvs. bønderne fik samlet deres mange smålodder til en sammenhængende ejendom. Husmændene måtte tage til takke med landsbyens udkantsjord. Jorden i Fuglebjerglund blev fordelt mellem 18-20 husmænd. De resterende husmænd fik jord øst for Næstvedvej. 

Sneslev Overdrev. Før udskiftningen omkring år 1800 henlå området som fælles græsningsareal for landsbyen Sneslev. Det har ikke fremtrådt som en velfriseret græsmark, men har været overstrøet med træer og buske og en forfærdelig masse sten. Her kunne man også hente brændsel og materialer til gærder og huse.

Sneslev Mølle. Langt op i 1900-tallet lå møllerne tæt ud over landet. I Sneslev var der både en vindmølle i landsbyen og en vindmølle på overdrevet. Møllen var som her ofte knyttet til en gård, som derfor blev kaldt Møllegården. Mølleren fik betaling for sit arbejde ved at beholde en del af det malede korn. Mølleren var ofte en holden mand. Møllen er opført i 1858. 

Fuglebjerggård er en mindre herregård. Indtil udskiftningen omkring år 1800 indgik herregårdens jord i landsbyens driftsfællesskab. Indtil midten af 1850’erne var hovedbygningen en lav bindingsværksbygning. Den nuværende hovedbygning er opført i en italiensk villastil i 1857.