Kløverstierne Øster Hurup blå rute (5 km rundtur)
Den blå rute på Kløverstierne i Øster Hurup er særligt interessant for de historieinteresserede. Ruten er afmærket med blå pile og kløversymboler.
Startsted: Der er gratis parkering uden tidsbegrænsning på parkeringspladsen ved toiletbygningen på Havnepladsen 3, Øster Hurup, 9560 Hadsund. Alle fire kløverstier i Øster Hurup starter ved pylonen over for parkeringspladsen.
Oplevelser: Der er lavet en folder om Kløverstierne i Øster Hurup med kort, anekdoter, fun facts og opgaver om området. På den måde kan du samtidig blive klogere på Øster Hurup. Se folderen til Kløverstierne Øster Hurup her. Folderen kan også hentes hos turistbureauet i Øster Hurup eller ved pylonen ved startstedet. Kløverstierne er blevet til med gode frivillige kræfter, så hvis du skulle opleve fejl eller mangler på din tur, vil vi meget gerne orienteres på turistbureauet i Øster Hurup.
Afmærkning: Kløverstierne i Øster Hurup er afmærket med pile, kløversymboler og trekanter i hver enkelt rutes farve både med og mod uret rundt. Afmærkningen af Kløverstierne i Øster Hurup trænger til vedligeholdelse, så det er en god ide at orientere dig på det digitale kort over ruten.
Hvad er Kløverstierne? Kløverstierne er et landsdækkende projekt, som Friluftsrådet står bag. Du kan læse mere om de mange Kløverstier i hele landet og baggrunden for Kløverstierne her.
Billeder fra ruten
