Vandrerute

Urhøje

Urhøje er to tætliggende gravhøje. Den sydligste høj er 24 m i diameter, mens den nordligste er ca. 18 m i diameter. På afstand ses tydeligt, hvordan højene kroner den høje bakke, der ligger nær kanten af en gammel molergrav, som er ca. 400 m lang og ret dyb. Der kendes ingen fund fra de fredede gravhøje. Urhøje ligger på en leret bakke, som strækker sig ca. 52 m over havet, og dermed udgør Østsallings højeste punkt. Fra højene er der en fantastisk udsigt mod nord over fjorden mod Livø og Fur. Mod øst er der udsigt over Risgårde Bredning og området syd for Ertebølle i Vesthimmerland, og mod syd og vest ses store dele af Salling samt Mors. Det skulle være muligt i klart vejr at tælle omkring 40 kirker fra højene. I bakken blev der tidligere gravet moler. Gravningerne har medført en væsentlig og permanent omformning af landskabet. I dag vil molergraven dog for de fleste se ud som en integreret del af landskabet. Under 2. verdenskrig oprettede tyskerne en udkigs- og lyttepost på toppen af Urhøje. Det fortælles, at en aften i 1941 eller 1942 kom nogle generatordrevne lastbiler med barakker. De blev leveret som samlesæt. Da det var umuligt at køre til højene, blev de lagt nede ved vejen, og senere kørt op med hestevogn. I begyndelsen gik vagtposten uden læ på de vindomsuste bakketoppe, men senere blev der sat et skilderhus op med vinduer hele vejen rundt. Der blev desuden anskaffet en større kikkert på stativ, og der blev gravet et afløbsrør ned, som blev anvendt til samtaler mellem vagtposten og vagtstuen. Soldaterne anlagde desuden en sti, som førte op til højene. Stien blev belagt med blåmuslingeskaller på grund af den fedtede og glatte lerjord. I sommeren 1946 blev brystværn og skyttegrave på højene udjævnet, og jorden rundt om højene blev planeret, så der i dag ingen synlige spor er tilbage af tyskernes tilstedeværelse. Kilde: Vagn Knudsen, Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv. Ruten ved Urhøje er ikke afmærket.
Længde: 0,6 - 1,1 km
Maksimal stigning: 7%
Afmærket rute: Nej

Billeder fra ruten

Kort over ruten

S M
0 km
0,3 km
0,6 km
Lav stigning (maks. 1 %) Lav stigning (maks. 1 %)
Medium stigning (maks. 5 %) Medium stigning (maks. 5 %)
Høj stigning (maks. 8 %) Høj stigning (maks. 8 %)
Stejl stigning (over 8 %) Stejl stigning (over 8 %)

Ruten i detaljer

Faciliteter på ruten
Afstand fra forrige
Km. samlet
Start
Samlet: 0 km
Mål
Fra forrige: 0,6 km
Samlet: 0,6 km

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af ruten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Skive Kommune