Vandrerute

Maglesøstien

Stien rundt om Maglesø er delvist anlagt i forbindelse med Sophienholmfredningen og består af en godt 2 km lang rekreativ sti rundt om Maglesø samt adgang til stien fra P-pladsen ved Maglesøvej. Stien er en rekreativ sti med jord/grus som underlag på størstedelen af ruten. Den sydvestligste del af ruten går gennem et vådt område – her består stien af en svellebro med hønsenet på. Fra P-pladsen ved Maglesøvej er der 2 adgangsveje – en stejl trappe, der fører direkte ned til søen på tværs af højdekurverne, samt en rekreativ sti med et lidt mindre stejlt forløb, der fører forbi traktørstedet. Stien krydser undervejs et vandløb via en lille bro. Turen rundt om Maglesø er varieret og spænder oplevelsesmæssigt fra strækninger gennem forholdsvis lysåbent land og selvsået krat på søens nordside over strækningen med svellebroen gennem et meget vådt og ellers temmelig utilgængeligt område, til strækninger gennem lukket højskov langs søens sydside. Undervejs kan man nyde udsigten både fra toppen af bakken ved Maglesø udover søen, men også fra søen og udover vandfladen ligesom der flere steder er mulighed for at bade. Fra Maglesøstien er der desuden forbindelse til flere sti-sløjfer (Panoramastien, sti-sløjferne til Grøntved Sø og Grøntved Overdrev) samt stiforbindelse af regional karakter til omkringliggende seværdigheder som fx Brorfelde.
Længde: 2,1 km
Maksimal stigning: 32,7%
Afmærket rute: Ja

Kort over ruten

S M
0 km
1,1 km
2,1 km
Lav stigning (maks. 1 %) Lav stigning (maks. 1 %)
Medium stigning (maks. 5 %) Medium stigning (maks. 5 %)
Høj stigning (maks. 8 %) Høj stigning (maks. 8 %)
Stejl stigning (over 8 %) Stejl stigning (over 8 %)

Ruten i detaljer

Faciliteter på ruten
Afstand fra forrige
Km. samlet
Start
Samlet: 0 km
Mål
Fra forrige: 2,2 km
Samlet: 2,2 km

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af ruten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Holbæk Kommune