Vandrerute

Sjællandsleden. Marjatta - Feddet

Marjatta

Marjatta er en institution med mange formål, men er måske bedst kendt for sit skolehjem for udviklingshæmmede børn og unge. Skolen arbejder efter Rudolf Steiners antroposofiske principper. Marjatta driver også et økologisk landbrug med tilhørende stalddørssalg.

Skt. Peders Kapel 

Skt. Peders Kapel hedder den lille kirke ved fjorden. Den blev bygget af lokale sognebørn, der var utilfredse med den lange kirkevej til Roholte eller Kongsted. Udenfor kirken står en mindesten for den danske soldat Anders Lassen, som blev den højest dekorerede dansker under Anden Verdenskrig. Anders Lassen blev født på Høvdinggården syd for Præstø. 

Bækkeskov 

Godset Bækkeskov ligger i bakkerne ovenfor fjorden og er bestemt en afstikker værd. Her udspandt der sig i 1700-tallet en sand gyser, da utilfredse bønder under høstarbejdet slog den daværende godsejer ihjel. Han var kendt på stedet som en bondeplager. Nok slap de af med godsejeren, men bønderne betalte en høj pris, da dommen blev afsagt: 11 blev henrettet, 4 fik livstid i tugthuset og 5 kvinder blev i dømt til forbedringshus.

Kludeegen

Kludeegen i Leestrup Skov er et ”helsetræ”. Træet er ca. 400 år gammel og måske kun en afløser for en endnu ældre kludeeg i Leestrupskoven. Sygdomme kunne fjernes ved at krybe gennem den åbning, som to stammer dannede med hinanden og derefter huske at efterlade et af sine klædestykker på egen. I dag er den ene stamme forsvundet, men træet skulle stadigvæk være helbredende – Prøv selv.

Sivet

Sivet ved Præstø Fjords nordlige del afvandes af Orup Bæks nedre løb. Området er sikret ved et dige af godt en kilometers længde med en pumpestation. I årene 1957-60 gennemførte daværende Præstø Amt i samarbejde med Hedeselskabet landvindingsprojektet ”Orup Bæk”. Ideen bag projektet var at forbedre afvandingsforholdene på arealerne samt skabe mulighed for en yderligere landbrugsmæssig udnyttelse af området. Inden for de seneste år er det, bl.a. af hensyn til fuglelivet, besluttet at genskabe en del af det tidligere vådområde. 

Fiskerhuset

Fiskerhuset er et naturcenter med en udstilling, der fortæller om fjordens natur og kulturhistorie. Der er altid åbent, og bliver det dårligt vejr, er her læ og et hyggeligt sted at spise sin madpakke. Fiskerhuset ligger i en have med borde og bænke til et udendørs hvil. 

Længde: 5,0 km
Maksimal stigning: 6,8%
Afmærket rute: Ja

Kort over ruten

S M
0 km
2,5 km
5,0 km
Lav stigning (maks. 1 %) Lav stigning (maks. 1 %)
Medium stigning (maks. 5 %) Medium stigning (maks. 5 %)
Høj stigning (maks. 8 %) Høj stigning (maks. 8 %)
Stejl stigning (over 8 %) Stejl stigning (over 8 %)

Ruten i detaljer

Faciliteter på ruten
Afstand fra forrige
Km. samlet
Start
Samlet: 0 km
Fra forrige: 2 km
Samlet: 2,0 km
Fra forrige: 3,2 km
Samlet: 5,2 km
Mål
Fra forrige: 0,0 km
Samlet: 5,2 km

Sådan kommer du dertil

Parkering ved Leestrup Skov
Parkeringsplads for skovgæster til Leestrup Skov
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Næstved Kommune