Kløversti Sort i Lønstrup
Den Sorte Kløversti er en del af kløverstierne, som består af fire vandreruter, der alle udgår fra Lønstrup Turistbureau. Store dele af ruten er natursti, og det anbefales, at man tager fornuftigt fodtøj på. Til ruten er der en folder med beskrivelse af ruten, et oversigtskort samt små fortællinger om lokalområdet. Folderen kan købes ved Lønstrup Turistbureau for DKK 20,-.
Langs ruten vil man komme forbi den resterende del af Mårup Kirkegård, og skrænten som er påvirket af erosion. Videre møder man vandreklitten Rubjerg Knude, som er det højeste punkt på vestkysten i Vendsyssel, hvor man kan opleve Rubjerg Knude Fyr. På ruten vil man også komme forbi Vennebjerg Kirke, der er kendt som et sømærke, der kan ses milevidt fra søs, og Vennebjerg Mølle som er en hollandsk mølle opført i år 1861.
Billeder fra ruten
