Ishøj Strand - Kalvebod Fælled
Strandparken
Strandparken i Ishøj Kommune er et kystnært og naturskønt fritidslandskab blot 15 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Det oprindeligt kunstige landskab har med tiden fået en naturlig karakter, hvor vilde planter er indvandret og en lang række fugle har fundet egnede yngle- og rasteområder. Strandparken danner rammen om et utrolig alsidigt friluftsliv med en lang række kultur- og naturoplevelser til gavn for Vestegnens beboere.
Kunstmuseet ARKEN
ARKEN - Museum for Moderne Kunst fra 1996 er ikke kun et besøg værd på grund af udstillingerne, men også som bygningsværk. Arkitekten Søren Robert Lund har skabt en bygning der leder tankerne hen på skibsformer. ARKEN blev i 2008-2009 udvidet betydeligt.
Vestvolden
Vestvolden er en 14 kilometer lang uafbrudt forsvarsstilling 9 km. fra Københavns centrum. Den løber fra Køge Bugt ved Avedøre til Utterslev Mose, og er bygget med håndkraft og dampmaskiner. Den er bygget i perioden 1888-1892.
Avedøreværket
Avedøreværket ligger på Avedøre Holme syd for København og er et af verdens mest energieffektive kraftvarmeværker. Værket producerer, hvad der svarer til 1,3 mio. husstandes årlige elforbrug og forsyner ca. 200.000 husstande i hovedstadsområdet med fjernvarme. Den samtidige produktion af el og varme er en afgørende faktor for Avedøreværkets energieffektivitet.
Kalvebod Fælled
På Vestamager kan man opleve store vidder med masser af græssende heste, køer og hjorte og et spændende fugleliv. Vestamager er ca. 2000 ha stort. Ingen andre steder i Europa findes et naturområde af denne størrelse, så tæt på storbyen, med en metro lige "døren".