Vandrerute

Sydsjællandsleden. Næstved - Basnæs

Ruten går gennem et kulturlandskab, som gennem årtusinder er skabt i et samspil mellem naturen og mennesket. Her ses mange steder spor fra forgangne generationer. 

Byen og vandet
I Næstveds Åhavn har den ældgamle købstad Næstved sin forbindelse til verdenshavene gennem Susåens udløb. Her har skibene sejlet allerede i yngre jernalder, altså for ca. 1.500 år siden.

På vej mod udløbet i Karrebæk Fjord passeres de gamle landsbyer Grimstrup og Aaderup, som flankerer åen. I Aaderup lå i middelalderen leprahospitalet Sct. Jørgensgården, hvis kapel er markeret i græsset foran Danmarks Radio, Regionalen.

Gå på begge sider af Susåens gamle løb, som er afskåret af Kanalen, der siden 1938 bringer skibene til Næstved tværs gennem Grimstrup Næs og Ydernæs. På vejen til Appenæs passeres Rønnebækken nær dens udløb i Susåen. I Rønnebækken er der faunapassage helt op til Rønnebæksholm.

Gavnø og fjorden
Ude i den gamle landsby Appenæs ses som et panorama fra højre mod venstre Susåens udløb, spidsen af Grimstrup Næs, åen Evens gamle udløb, spidsen af Ydernæs, Karrebæk Fjord og Gavnø. Følg kysten ned mod Appenæs Hoved og se over til herregården Gavnø, som selvfølgelig også kan besøges. På Gavnø lå der i 14-1500-tallet et nonnekloster, som ca. 1580 blev omdannet til herregård. Dominikanernonnernes kirke er nu herregårdens kirke.

Vejlø og kirken
Gennem stier og veje i skoven nås landevejen mod Vejlø. Her passeres Fladsåen og de omgivende enge. I Vejløs middelalderlige kirke ses bl.a. Slattenpat, som er Abel Schrøders bærende figur til prædikestolen fra 1669. Trolden er tolket som den gode trold, der bærer kirken i modsætning til Fladsåtrolden, der ville ødelægge kirkerne. Giveren var Niels Trolle til Gavnø!

Vest for Vejlø ligger runddyssen Tinghøj fra bondestenalder. På turen gennem Vejlø Skov ses skovens smukke møde med fjordkysten. Her er udsigt over Enø Overdrev, Karrebæksminde og Gavnø. Med held ses havørn omkring Gavnø. For dine fødder ligger Karlsgab, hvor en skrækkelig sørøver og hans borg er sunket i havet!

Nylands Mose
På vej østpå passeres udmundingen af Vigsnor, i dag kal.../læs mere pÃ¥ friluftsguiden.dk.

Længde: 16,7 km
Maksimal stigning: 12,6%
Afmærket rute: Ja

Kort over ruten

0 km
8,3 km
16,7 km
Lav stigning (maks. 1 %) Lav stigning (maks. 1 %)
Medium stigning (maks. 5 %) Medium stigning (maks. 5 %)
Høj stigning (maks. 8 %) Høj stigning (maks. 8 %)
Stejl stigning (over 8 %) Stejl stigning (over 8 %)

Ruten i detaljer

Faciliteter på ruten
Afstand fra forrige
Km. samlet
Start
Samlet: 0 km
Fra forrige: 15,2 km
Samlet: 15,2 km
Fra forrige: 0,1 km
Samlet: 15,2 km
Mål
Fra forrige: 1,6 km
Samlet: 16,8 km

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af ruten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Næstved Kommune