Havrelukke
Du kan opleve alt hvad Møns Klint er kendt for på Havrelukke-turen: Skoven, overdrevet, klinten, fortidsminderne, blomsterfloret, fuglelivet og freden. Start ved Havrelukke picnic-plads og gå ned gennem Grimsdalen. Skoven her er såkaldt urørt skov. Der er mange døde træer der står eller ligger, som er levested for insekter, mosser og svampe. Allerede i det åbne overdrev ved Havrelukke, men også i Grimsdalen, består jordbunden af kridt, og er dermed grobund for en sjælden flora, bl.a. mange orkidéer. Klinten ved Sandskredsfaldet er ikke så stejl som mange andre steder på Møns Klint. Men du kan nok finde en plet med god udsigt, hvor du kan sidde og nyde livet, – og måske se vandrefalken flyve forbi. Når du kommer op til Svantestenen, kan du undre dig over, hvordan den store sten er landet her. Det fortælles, at en svensk troldkvinde var arrig over at kristendommen bredte sig nordpå, så hun tog en svensk granitsten og slyngede den med