Ansager - Rød MTB rute
Ved Ansager Stadion ligger to singletrack MTB spor. Sporene er både velegnet for nybegynderen og for den øvede. Du kører i Ansager Plantage på ujævn skovbund og mellem træer og buske.
Det røde spor er ca. 4 km og har ca. 40 højdemeter i stigning. Rødt og blåt spor følger meget af tiden hinanden, men det røde spor er, pga. flere stejle op- og nedstigninger, for den mere garvede rytter. Der er god chance for at få pulsen op og der er rig mulighed for at udfordre sig selv i det omfang, man ønsker.
Ved startpunktet for sporene findes supergode MTB-faciliteter. Der er MTB-parkering og to store borde-bænke sæt. Lidt inde i plantagen ligger en legeplads, så det er muligt at lave en fælles udflugt i skoven med aktivitetsmuligheder for hele familien.
Den store parkeringsplads ligger ved stadion, hvor der periodevist (når stadion er åbent) er adgang til toilet og vand.
Adresse: Grødevej 2, 6823 Ansager
Billeder fra ruten
