Vandrerute
Hærvejsperlen Skudestien
Hærvejsperlen Skudestien Hærvejsperlen Skudestien starter ved Tornby Brugs. Herfra går du i by den første kilometer. Stien er afmærket med grønne pile – enkelte med stinavn. Vælg gerne turen rundt imod uret, den giver de smukkeste oplevelser. Den første seværdighed du møder er Tornbydyssen – den nordligste stendysse i Danmark. Straks herefter kommer du til Tornby Gamle Købmandsgård. Den er helt sikkert et besøg værd. Du kan købe kaffe og lækker kringle, og butikken sælger bl.a. lokale specialiteter. Et godt råd er at springe besøget over i første omgang og udsætte det som en afslutningsgulerod (se åbningstider på www.tornbygk.dk). Videre på turen kommer du forbi Russerbakken, et sted med en spændende historie. Læs om denne på den opsatte infotavle. Videre på stien vil du møde en af de mange berømte sten i Tornby Klitplantage. Denne her er Yksenbækstenen – også her er der en infotavle. Du er nu på sidste stræk inden vendepunktet, som er ude ved Strandvejen. Her finder du, udover selve Tornby Strand, Muncks badehotel, restaurant og købmand. Det er også muligt at starte og slutte vandringen på Skudestien her. Et stenkast nord for P-pladsen ligger Tornby Bjergelav nybyggede bådehus, men båden, du finder herinde, er alt andet end ny: Danmarks ældste, største og stadig sejlende klinkbyggede fladbåd. I bådehuset kan du tage et hvil og blive klogere på den historiske skudehandel mellem Danmark og Norge. Turen går nu tilbage gennem det skønne, kuperede klit-forland, videre op gennem klitplantagen, og snart når du bygrænsen, og kan dermed skimte målet. God tur.
Længde: 14,2 km
Maksimal stigning: 22,9%
Afmærket rute: Ja
Billeder fra ruten
Kort over ruten
Ruten i detaljer
Faciliteter på ruten
Afstand fra forrige
Km. samlet
Start
Samlet: 0 km
Mål
Fra forrige: 0,0 km
Samlet: 14,3 km
Sådan kommer du dertil
Tornby Klitplantage - parkeringsplads Lergraven
P-plads i gammel fællesgrav med adgang fra Købstedvej
Tornby Klitplantage - parkeringsplads Rævskærvej s
P-plads i vestenden af Rævskærvej med adgang til stranden.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps