Idylliske landsbyer, 25 km
Køge Kommune har i samarbejde med Visit Køge og Knud Nielsen fra Dansk Cyklist Forbund lavet forslag til 8 cykelture. Turforslagene har forskellige længder - fra 9 km til 45 km og de ligger i forskellige dele af kommunen og udgår alle fra Køge Torv.
7. Idylliske landsbyer, 25 km. På denne cykeltur opleves: Gammelkjøgegaard – Vasebækgård – Åshøj – idylliske landsbyer - Fruedal Vandværk – Turebyholm – Vallø Storskov.
Gammelkjøgegaard, har en rhododendronpark med off. adgang.
Vasebækgård, en stor gammel gård der ejes af Gammelkjøgegaard.
Åshøj, en hyggelig gammel landsby, der er eksempel på en stjerneudskiftet landsby. Hvilket betyder at hver gård har direkte adgang til egne marker. Tidligere kunne jordene ligge andetsteds, men ved omstruktureringen i forbindelse med landboreformen i 1800-tallet, fik bønderne samlet deres jord til én sammenhængende mark.
Idylliske landsbyer og landskaber passeres bl.a. Svansbjerg, Ringsbjerg, Algestrup og Tureby.
Fruedal Vandværk, ligger lige før Algestrup. Vandværket blev opført 1987-89 og er tegnet af Krüger A/S. Arkitekturen er indpasset i dets placering tæt på mark og skov.
Turebyholm Hovedbygning, en velbevaret rokokobygning fra 1754, tegnet af arkitekten Nicolai Eigtved og oprindelig opført for Frederik V’s hofmarskal Adam Gottlob Moltke.
Vallø Storskov, er en betydelige skovstrækning med en leret og fladgrundet jordbund. Bøg er hovedtræarten.
Læs mere om cykelferie i Køge området.
Links til de 7 andre cykelture:
3. Køge Nord mod vandet, 15 km
5. Kontrasternes møde – nyt og gammelt, 25 km